Julemærkemarchen 2024
- Gå for en god sag

Hvert år samler Julemærkemarchen ind til de danske julemærkehjem den første søndag i december – en hyggelig tradition, der hvert år samler en masse hold.

Tag familie, venner og kolleger under armen, og gå med i Julemærkemarchen 2024 – så er I med til at samle penge ind til Julemærkehjemmene i Danmark til glæde for en masse børn rundt i landet.

Vi starter kl. 9 fra Køge Gymnasium, Gymnasievej 2, 4600 Køge, hvor det er muligt at købe kaffe, te og rundstykker og blive underholdt af Køge Spillemænd. Ruterne gennem Køge er på 5 og 10 km, og senere vil der være mulighed for køb af gløgg og æbleskiver samt lodsedler og merchandise.

Læs mere her på www.julemaerkemarchen.dk, hvor du ligeledes kan tilmelde dig og/eller købe merchandise. Det er også muligt at møde op og tilmelde sig på dagen. 

Så kom med, og gå for en god sag - støt Julemærkehjemmene i Danmark. 

Vi glæder os til at se jer!

Dato: 1. december 2024