Bike & Run afholdes tirsdag d. 12. maj 2026
Sidste frist for tilmelding er fredag den 8. maj 2026
Max. 5 personer på hvert hold. Lav en ny tilmelding for hver 5 personer fra samme firma
Sted
Start og mål ved Ravnsborghallen, Ravnsborgvej 3, 4600 Køge. Løberuten på 5 km og cykelruten på 13,6 km starter og slutter ved Ravnsborghallen og foregår i naturskønne omgivelser i det sydlige Køge.
Møde- og starttid
Løbet starter kl. 17:30. Startnumre til holdet skal afhentes i tidsrummet kl. 16.45-17.15 i forhallen i Ravnsborghallen.
Rækker og præmier
I kan stille op i herre-, dame- og mixrække, og der er præmie til vinderne i hver række samt målpræmier blandt alle deltagerne. Der vil være præmieoverrækkelse for hver række, når sidste løber er kommet i mål eller senest kl. 19.30. Angiv i formularen hvilken række, jeres hold stiller op i, ved tilmelding.
Omklædning, bad og toiletter
Der er mulighed for omklædning og bad i Ravnsborghallen, hvor der også findes toiletter.
Forplejning
I forbindelse med løbet kan jeres hold forudbestille mad hos Ravnsborg Caféen, som ligger inde i Ravnsborghallen, så det er klar efter løbet.
Maden skal bestilles og betales på forhånd. Der vil være mulighed for betaling på mobile pay, faktura eller EAN-nummer. Dette aftales i forbindelse med bestilling.
Drikkevarer kan tilkøbes ved afhentning af maden i caféen.
Der vil være yderligere muligheder for at købe mad og drikkevarer i Ravnsborg Caféen. Dette kan dog ikke forudbestilles.
I kan opstille jeres eget telt/pavillon på banerne ved start- og målområdet. Husk selv at medtage borde og stole.
Giv gerne besked på mail på forhånd, hvis der skal opstilles telt eller andet: bondue@godmail.dk.
I tilfælde af dårligt vejr har I mulighed for at opholde jer i Ravnsborghallen.
Opvarmning i start- og målområdet
Der vil være mulighed for egen opvarmning bagved målområdet.
Elektronisk tidtagning
Der er 2 chips (1 til løber samt 1 til cyklist). Disse er holdets stafet og skal bæres af den aktive deltager. Chippen gives videre til den næste på holdet ved hvert skifte. Chippene er forsynet med velcrobånd og skal bæres om højre ankel.
Husk at aflevere chippen igen efter løbet.
Afvikling af stafetrækkefølgen er som følger:
1. løber - 5 km
2. cyklist - 13,6 km
1. løber og 1. cyklist sendes af sted samtidig (et par minutters forskel)
Når løberen eller cyklisten kommer i mål, skiftes til næste løber/cyklist. Således forsættes, indtil 3 løbere har løbet hver 5 km, og 2 cyklister hver har kørt 13,6 km.
Regler for holdets cyklister
Følg med her på hjemmesiden og på Facebook, Instagram og LinkedIn for at holde dig opdateret omkring Bike & Run.
Hilsen
Bjørn Clausen
Formand
Firmaidræt Køge
Allan Klingsted
Bike & Run udvalget