Om Padel i Køge

Det er syv måneder siden Køge Padel Center blev indviet ved et flot arrangement. Og her ved årsskiftet er det på sin plads at se tilbage.

Vi kniber os selv i armen, når vi evaluerer på den første periode:

  • Glade og venlige padel-spillere, og som i den grad bidrager til den gode stemning og trivsel
  • Alle falder hurtigt til, og nybegyndere får hurtigt gang i spillet.
  • Vi har igangsat en række initiativer, som har bidraget til skabe en kultur og et træningsmiljø, der i høj grad er inkluderende og udviklende
  • Vi har været offensive på de sociale- og lokale medier. Det har medført mange nye spillere, der vil prøve det nye spil
  • Vores placering er optimal: Tæt på Ravnsborghallen med omklædning, opsyn, vedligeholdelse, hyggekrog og cafeteria. Parkering tæt på. Masser af trafik fra de omkringboende og fra de øvrige idrætsaktiviteter
  • Vi har haft en overvældende opbakning: Mere en 700 har spillet på det lækre kunstgræs, og nye spillere kommer hele tiden til
  • God økonomi, som vil blive geninvesteret i nye tiltag til gavn for spillerne og de respektive foreninger
     
     

Next step: Vi er ambitiøse

Vi vil være det førende padelcenter på Sydsjælland. Vi har muligheden med perfekte rammer og beliggenhed. Men vi er udfordret. Vi er allerede stødt på et kapacitetsproblem. Dertil kommer at trenden går mod indendørsbaner. Vi har været heldige med en mild vinter og efterår, men det kan vi ikke forvente hvert år.

Vi har en drøm og en målsætning om at etablere en hal med fire baner. Det er vi tre parter, Firmaidræt Køge, Ravnsborghallen og Køge Badminton Klub, enige om. Og vi er faktisk godt i gang med projektet. Men det kommer vi snart tilbage med….

 

Tak for den første sæson. Det er en glæde og en stor fornøjelse!